Brev fra Ole Hårstad til Kåre 1947-48 og Inga 1951

Kjære søstersøn

Jeg har hørt fra Din moder at Du forsøger at bygge Dig et hus. Det gjør Du vist ret i, om Du kan greie det. Her i landet er en svær husnød. Mange bygger en kjelder siste høst og lever nu i den. Og mange vil nok ikke være istand til at gå vidre. En gren av regjæringen holder nu tømmerne, og så længe det varer så bliver det aldrig bedre. Mange andre ting er det også knapt med; men det er nu meget bedre siden regjæringen opgav regulering av næsten alle madvarer. Priserne på uregulerede ting begynder også at gå ned.

Søster Olga er dårlig. Hendes Yngste datter, Doris, er nu hjemme og hjelper til.

Jeg har også været skral for første gang i over 50 år. Jeg var på et sygehus i et par uger, og er nu bedre; men alderen begynder at føles. Jeg håber det står godt til med Dig og Dine, og med kjærlig hilsen forbliver jeg

Din Onkel Ole.

 

Kjære søstersøn! -

Mange tak for fotografiet av eders børn. Jeg havde tenkt at skrive for næsten en måned siden men uheldigvis havde (jeg) mislagt Din address. Jeg vedlegger en bankanvisning på kr 50000, som skulde have været sent før.

Jeg er nu ganske skral og er vist for gammel til at kunne vente nogen bedring, og det er lidt hårdt for mig at skrive da fingrene er stive, men jeg håber Du alligevel forstår skriften. Jeg har været her nu i 2 uger, men skal gå hjem om et par dage. Vi har nu fået sne her og har 5 graders kulde idag. Havde brev fra Din søster, Gerd, for nogle dage siden.

Vi har haft et meget godt forretningsår. Vår omsætning i dette Co. war over $ 3,00000000 endskjønt det var hård at få hvad stål og maskiner vi havde ordres for. Jeg sælger nu aktier til yngre folk som har arbeidet for os i lang nok tid så de kan fortsætte når jeg går bort. En stor del tages av regjæringen i form av skatter som nu er meget høie her også. Hvordan går det med husbygget? Her i landet er stor husnød og det vil vedblive så lenge regjæringen har sine fingre i det, eller hvad bedrift som helst.

Hvad slags arbeide har Du? Arbeider Du for regjæringen direct, eller for armeen? Er Du mekaniker eller har du at gjøre med selve flyvepladsen?

I krigsårene danned jeg et Co. til at lægge betong (Jeg tror det kaldes så på norsk) på armeens flyvepladser. En av de største vi lagde var 10,000 fod lang og 500 fod bred. Vi lagde 25 fod bred ad gangen og tykkelsen var 12 tommer i midten av hver ‘strip’ og 15 tommer tykk på siderne hvor ‘stripperne’ kom sammen. Vi havde 5 måneder til at udføre dette og gjorde det hele på 3 måneder. For dette fik vi stor ros av officererne. Vi arbeidet i Alabama, Missouri, Tennessee, og andre.

Jeg begynder nu at blive træt i armene så må avslutte med en kjærlig hilsen fra

Onkel Ole.

 

Kjære søstersøn! –

Tak for brevet som jeg skulde have besvaret for lenge siden, men når man ikke er frisk så er der ingen stor lyst til at gjøre noget. Dog er jeg lidt bedre end for et år siden, men svimmel og liden kraft i arme og ben forbliver.

Jeg skulde fortælle lidt om mine forretninger men det er vanskeligt da der er så mange nye ord i det norske sprog på mange ting som ikke existerede da jeg forlod fædrelandet. Jeg ved ikke engang hvad en ‘culvert’ kaldes på Norsk men de bruges mest til at lede vand fra den ene side av en vei, til den andre siden: De er gjort av jernplader som er ‘galvanisert’ ‘carrugated’ for at give styrke. De laves i diameters fra 6 tommer til 10 fod. De bruges også meget i flyvepladse til at blive fri vandet i en fart når det regner. Vi lagde drænerings-culverts i Milwaukee flyveplads for over $100,00000 i år og i fjor det dobbelte. Det værste er at det er knapt med stål og jern. Vi får bare 180 tons pr måned. Vi er også ‘distributors’ av store machiner som vi selger for op til $50,00000 for en som krysser sten. Til trods for at det er knapt for mange ting så har vi haft meget god omsætning de siste 2 år.

Jeg håber du no har hus over hovedet da det nok snart will blive lidt kaldt i Norge. Det er svært knapt med huse her og det koster svært meget både at leie og at bygge.

Takser er svært høie og ingen udsigt til at de går ned så lenge vi skal hjelpe alle Socialister og Kommunister i Europa.

Detter får være nok for denne gang. Jeg skal snart gå hjem til Bark River Mich, men om jeg er stærk nok så kommer vist hid en gang til før Jul.

En kjærlig hilsen fra onkel Ole.

PS Jeg vedlægger en vexel på kr 50000

 

Kjære Søstersøn:

Til lyke med dit nye hus. Det var rigtig kjækt at Du kunde udføre dette når alt er rationeret og derfor både hårdt at få materialer og dyrt; men Du er kanske på rette siden av den store herskende masse som forteller den andre halvdel av landets bebyggere what de kan gjøre, må gjøre og hvad det skal koste. Vi er også velsignet med det same styre nu i 16 år og landet i gjeld for langt mere end all eiendom i landet er værd. Personlig er jeg lykkelig at være så gammel som jeg er og kan ikke have langt at gå, men jeg synes det er ont for de yngre å leve et socialistigt styre som med tiden ender med et enevælde som i Rusland. Vi har en masse Proffessorer og lærere som er socialister og kommunister og jeg tenker det må være endnu verre Norge som er så nær Russisk indflydelse.

Jeg er glad jeg har levet i en tid da både Norge og U.S.A. var frie lande.

Vi har haft et godt år og våre forretninger har gået godt men vor socialistiske rejgæring tager det meste av fortjenesten og alligevel går dybere og dybere i gjeld.

Min hustru er nu sågodtsom en krøbling av gigt. Selv har jeg været skral i de 2siste år men har ikke nogen smerter når jeg holder mig rolig, så ingen mere jagtture for mig. Mine stærke lemmer har misted sin kraft på grund av alderdom. Noget som alle vil føle om de lever længe nok.

Jeg har nu været her og i St Paul Minn. et par uger og agter nu at gå hjem i Morgen. Jeg gjør nu ikke stort andet end at deltage i månedlige forretningsmøder av de forretninger som jeg endnu er en officer.

Især siden jeg blev sygelig er jeg en dårlig correspondent især når jeg skriver i Norsk og må bruge pennen da jeg ingen kontorist har som kan type Norsk.

Jeg klarer nu at bruge min bil både her og hjemme men bare korte avstande.

Håber dette finder Dig og Dine i god helbred og med en kjærlig hilsen forbliver Eders

Onkel Ole

De finder vedlagt en vexel på kr 50000.  OH

 

Kjære Søster (Inga) med Dine:

Det er nu længe siden jeg skrev et brev til Dig. Årsagen er at jeg har ingen lyst til at skrive, eller gjøre nogen ting.

Om jeg er stille så har jeg ingen smærter, men er svært glemsk undtagen ting som hændte mange år tilbage. Jeg er nu snart 80 år og barndom number 2 har indfundet sig mere og mere de siste 4 år. Det er en ting som jeg har tænkt meget på enten jeg skulde fortælle Dig eller ei. Det hendte i Trondhjem medens vi ventede på båden.

Torvald Ørsnes havde en halvsøster som, jeg tror var en syerske og hun inviterede os til en eftermiddagskaffe. Når vi kom did så vilde hun have en spå kjærring fortælle Torwald og mig vår fremtid. Hun fortalte Torwald at han skulde foretage en lang sjøreise, men det was omtrent det hele av nogen betydning.

Så kom turen til mig og jeg sagde ret ud at jeg ikke troede på noget sådant men Karen-Anna wilde absolut at kjærringen skulde fortelle os hvad kortstokken have at fortelle os om min fremtid. Det første was at jeg skulde også lage en lang sø-reise så ung jeg var. Det næste was at inden år og dag så skulde (jeg) få høre at en nær slægtning was død. Efter det så gav hun mig et varsel om at jeg ikke måtte blive en sjømand, og vogte mig for kvinder. I mellem så war det kort efter kort som spåede penger indtil kjærringen blev forundret. Selv tænkte jeg ikke noget over det hele, til og med da fader døde. Men siden jeg begyndte at have storarted Lykke i mine forretninger så begyndte jeg at undres over hvad kjærringen fortalt os i Throndhjem.

Jeg har aldrig fortalt et ord om dette til nogen levende sjæl og jeg wil ikke at Du siger noget sålenge jeg lever, da jeg aldrig har troet på noget sådant.

Jeg holder nu på og likviderer (sælger ud) mine forretninger og meget av værdien går til Governmentet i taxes eller skatter. Socialisterne har nu magten og will snart ødelegge landet.

Får du Decorah-Posten. Jeg husker ikke om jeg sendte penger til dem, så lad mig vide. Jeg har nu været hjemme snart en måneds tid men will nok gå tilbage til Eau Claire Wis. Commercial Hotel Eau Claire. Min hustru er ikke noget bedre og det er ikke godt for 2 dårlige folk at være tilsammen alene.

Lad nu ingen se dette brev. Jeg har et brev om året fra Julius og Hendrikka. Hils Ingeborg Laenget, om Du treffer hende eller nogen anden som husker mig. Det er nok ikke mange av dem tilbage.

Jeg skulde ha taget mig en tur did for en 5-6 år tilbage, men det war jo umuligt næsten på grund av krigen.

Kjærlig hilsen til Dig og Dine.

Ole

Olga er nu på et hospital.

Ha dette i brevskuffen du så kommer det ikke bort